Begravelsesformer

Når en person er afgået ved døden, skal afdøde enten kistebegraves eller kremeres. Ved en kistebegravelse nedsænkes kisten i et gravsted på kirkegården. I forbindelse med en bisættelse fra kirken, bliver kisten transporteret til et krematorium, hvorefter kisten bliver brændt.

Anonym fællesplæne (ukendt grav)

De fleste kirkegårde har etableret anonyme fællesgrave, hvor urner samt kister kan nedsættes. I daglig tale kaldes dette sted ”De ukendtes fællesgrav”. Er der ingen pårørende til at vedligeholde gravstedet, kan det være et godt valg. Der tegnes en vedligeholdelsesaftale med kirkegården, som udløber efter 10 år.

Kendt fællesplæne (med mindeplade)

Hvis man vælger en mindeplade i græsplænen, har man mulighed få at vide præcist hvor afdødes aske er placeret. Man har mulighed for at besøge gravsted og lægge blomster og kranse ved urnepladen. Betingelserne ved legataftalen er stort set den samme som for ”ukendt grav”.

Traditionelt gravsted

Det traditionelle gravsted kan vælges til både kiste og urne. Her kan familien vælge selv at passe gravstedet, og derved sætte eget præg på stedet. Man har også mulighed for at betale kirkegårdens personale for at passe det helt eller delvist. Et traditionelt gravsted har en fredningsperiode på henholdsvis 10 år for urner og 20 år for kister. Disse perioder kan forlænges efter aftale.

Askespredning over åbent hav

Hvis afdødes nærmeste bor forskellige steder i landet eller afdøde havde et særligt forhold til havet, kan man vælge at få asken spredt over havet, i stedet for at sætte urnen ned på kirkegården. Ønsket om askespredning over havet, skal være nævnt i ”Min sidste vilje” eller andet gyldigt dokument. Hvis dette ikke findes, kan nærmeste pårørende på tro og love erkende, at det var afdødes ønske. Askespredning skal godkendes af kirkeministeriet, hvilket vi er behjælpelig med. Ved askespredning skal asken spredes minimum 200 meter fra land og altid i åbent hav, større fjorde eller bugter.